Unbounce DK Landing Page Schools 1 - Flipbook - Side 8
Enkeltvalgfag
2 lektioner om ugen
Byg & Hyg
Vi hygger os i værkstedet og bygger i træ og andre fede materialer.
Vi kommer til at arbejde med ideudvikling, design, farver, teknikker
materialevalg i masser af egne og fælles projekter. Måske er vi heldige
også at kunne genbruge materialer til noget nyt, lækkert og trendy.
Historietimen
Du lærer mere om historien på en hyggelig og anderledes måde. Vi
går bl.a. ind i historier som har haft betydning for Danmarkshistorien
for at blive klogere på, hvad der er sket og hvilken betydning det har
for Danmark i dag. Vi tager på spændende besøg og ser film og meget
mere. Vigtigst er - at historie bestemt ikke er kedeligt.
Re-design & håndværk
Her er noget for dig, som godt kan lide at bruge dine hænder til at føre
kreative ideer ud i livet. Vi arbejder med nogle af de klassiske teknikker og forsøger at sætte dem ind i en i ny moderne sammenhæng. Vi
laver nyt og giver gamle ting nyt liv i stedet for at smide dem ud. Alle
kan være med - vi arbejder ud fra det niveau, vi hver især har.
Psykologi
Kom og blive klogere på dig selv og andre - hvorfor gør vi som vi gør?
Du vil få værktøjer til at sætte mål for dig selv og skabe forandringer,
som både har betydning for dig og dem omkring dig. Du vil også lære
at hjælpe andre til forandring - giv noget igen og gør en forskel for
andre (og dig selv).
Verdens venner
Vi har et ungt internationalt fokus, hvor du blandt andet med e-Twinning kan “møde” unge fra Europa. Du kommer til at bruge dit engelsk
i autentiske situationer og samarbejde om projekter, som I beslutter
i fællesskab. Du kan være med uanset dit engelsk niveau. Du vil blive
bedre til engelsk i skrift og tale, og du vil lære unge at kende fra
Europa. Vi vil også have et teoretisk blik på, hvad det vil sige at leve i
et globaliseret samfund, hvor samarbejde på tværs af landegrænser
er nødvendige.
Cardio
Kom i bedre form og få et (endnu) bedre humør. Nogle gange starter
vi dagen med en gang morgen-spinning med max watt test eller
morgen-svømning. Andre gange løber vi en tur og laver løbetest på
Hvidovre Stadion. For at undgå skader og forkert træning vil du lære
mere om muskelgrupper.
Yoga & Mindfulness
Yoga er en træning med stor effekt. Vi arbejder med smidighed, styrke
og afspænding. Mindfulness er mental fitness, hvor vi gennem øvelser
træner at være bevidst nærværende. Med åndedrætsøvelser lærer vi
at styre følelser, som vi gerne vil af med og at styrke selvværdet.
Idræt
Her er alle velkommen - bare du har lyst til at bevæge dig, dyrke idræt
og have det sjovt. Vi kommer til at spille alle de boldspil vi kan komme
i nærheden af f.eks. spiller vi volleyball med en pilatesbold. En tur ud i
det blå enten på cykel eller på gåben er også på programmet. Hvornår
har du sidst leget Bambi på glatis på skøjter og fået et godt grin?
Samfundsfag
I samfundsfag vil du få større forståelse, indsigt og få ny viden om
demokratiet, lov, magt, politik og økonomi. På sjove måder vil vi arbejde med rettigheder og pligter i et demokrati. Du vil blive rustet til at
forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til at deltage
aktivt i et demokratisk samfund. Vi vil både tænke lokalt og nationalt
samt se på de aktuelle politiske situationer rundt omkring i verden.
Hverdagsøkonomi
Sådan bliver du rig og får overblik og sikkerhed i din dagligdag - både
nu og i fremtiden.! Du vil få på en let og overskuelig måde vigtig viden
om job, skat og hverdagsøkonomi uden at det lyder som den sure
forældre eller den belærende bankmand. Vi skal se Luksusfælden og vil
bl.a. arbejde med budgetter, forskudsopgørelser, CV og dine drømme.